Stampe og kælekaniner

 

Stampe/Kælekaniner - hvordan?

 

Ved kælekaninudstilling/bedømmelse kan man nøjes med at være STAMPE medlem, men som DK medlem kan man også deltage. Nogle gange er udstillingerne endda åbne for ALLE dvs. man behøver ikke være medlem af STAMPE eller DK.

 

Kælekaniner skal ikke være øremærket eller racerene (men må gerne være det), de skal bare være velplejet og velfodret og med godt temperament

 

Det er en god ide løbende at træne din kanin til at komme ud på bordet, uanset om den er race- eller kælekanin, så den er tryg og rolig og kan præsentere sig.

 

Kaninen skal være ren og velplejet og med nyklippet negle. Kaninen må ikke ha tandfejl.

 

DK har på deres hjemmeside ( www.kaniner.dk ) kriterierne for bedømmelse af kælekaniner, men nogle lokalforeninger har egne bedømmelseskort med andre kriterier og pointfordeling.

 

Dette betyder også, at når du udstiller til kæl, så skal du ikke selv have udfyldt bedømmelseskort på forhånd, disse har udstillingsarrangør, men kaninen skal tilmeldes som anført i annoncen i TFK eller hjemmeside mv.

 

Tilmeldingsblanket og ejererklæring afleveres i ”sekretariatet” på udstilling og her betaler man også (nogle gange kan man overføre penge inden, men papirerne skal stadig afleveres i ”sekretariatet”) . Kaninen sættes i det katalog nr (burnr.) man har fået oplyst og så er det bare om at ”vente spændt”.

 

 

 

 

 

 

 

HOLBÆK KANINAVLERFORENING

En lokalforening under Danmarks Kaninavlerforening

Copyright © All Rights Reserved