Vis mig din stald - Helle Kjær Erichsen

 

 

Her kommer lidt fra Tuse Næs.

 

Jeg er blevet bedt om at fortælle om mine kaniner og deres stald. Har ikke ret mange i øjeblikket, men her kommer lidt alligevel.

Jeg startede med kaniner omkring 1983. Vi havde retrievere, som vi gik til træning med og avlede en smule på. De er jo hunde, som bruges til apportering - og vi manglede altid kaniner, som man bruger i aflivet tilstand for at vænne hunden til hårvildt. En maler på min mands arbejde fik ham overbevist om, at kaniner lavede man da bare selv, franske væddere naturligvis.

Så vi købte en hun, fik unger - min mand lærte at slagte. Så vi fik masser af dejlig kaninsteg, brugte nogle til hunde-træningen - og kom naturligvis med i kaninavlerforeningen og Vædderklubben.

Jeg nød at avle, som jeg havde lyst til, lavede masser af fejl, lærte en del. I det mindste lærte jeg, hvor lidt jeg vidste om avl, selv om jeg læste tusindvis af sider. Jeg fandt også ud af, hvor dejlig en kaninrace, jeg havde valgt. Efter mange hundrede kuld kaniner, mange forskellige hunde - familie med små børn, store børn - nu kun min mand og mig i huset: pensionister og mulighed for selv at bestemme hvad vi gerne vil bruge tiden til - ud over børn og børnebørn mm.

Ja, så er det blevet til, at jeg har nogle få kaniner (valget mellem en mindre race eller færre væddere: det blev det sidste). Jeg har også min hund og min urtehave + drivhus. Min mand har nogle få høns og græsplæner og hække. Vi har katte (til at fange mus, og af og til en kat i stuen). Vi og er begge meget interesseret i at fotografere, på hobby-niveau.

Men det var kaninerne! Jeg har dem for min fornøjelses skyld - og de skal have det godt. Jeg vil gerne sælge nogle unger, prøver at få de fleste registreret med 92 point og derover. Men den store udstillings-bruger bliver jeg ikke! Mine kaniner skal være sunde (ellers aflives de). Det hele skal gerne hænge sammen: En hel del grønt dyrkes i haven (dog får kaninerne også kaninpiller og af og til lidt korn) - gødningen kommer på komposten eller i bunden af drivhuset (sammen med hundens efterladenskaber), og derefter videre i urtehaven. Og så gror det hele godt, ser dejligt ud. Ukrudtet gror også og kan ikke ødelægge min nattesøvn. Vi spiser af det grønne og af kaninerne. Rådyrene spiser af grønkålene og så rosenknopper til dessert!

Og det bedste af det hele: Jeg / vi skal altid ud i haven, hver dag - uanset vejret. Der er ikke noget med at få tiden til at gå som pensionist, det gør den - og trods det har vi tid til at foretage os andre ting.

Nå, det var jo kaninerne, det drejede sig om. I øjeblikket er der 7 stk. Kanin-anlægget er ændret gennem tiden, så der nu kun mangler at blive lavet hul i to bure, før alle bure har en passende størrelse: otte bure på 80 cm x 120, tre på 90 cm x 160 og tre på 90 cm x 230. Burene med "kort halvtag" er i to sektioner med to bure i højden - men de øvrige er tre i højden.

Kønsfordelingen er: 4 hanner og 3 hunner. (Det er jo ikke for at være fornuftig, jeg har kaninerne - hvis jeg synes om dem, og de er raske - så lever de, selv om det ikke er lige efter bogen). To af dem er unger fra i år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og registreringen: ja, den ene han er ikke bedømt - men det er meningen, han og de to unge hunner skal. Den lidt ældre hun har ikke kappe nok til at få de eftertragtede point (vildtgrå/kappe). De unge er chin og chin/kappe. Hannerne er: to chin, en vildtgrå/ kappe, en chin/ kappe. Højeste point 94,5 laveste 92.

 

 

Mange hilsener fra Helle, Bækkehuset, Tuse Næs

HOLBÆK KANINAVLERFORENING

En lokalforening under Danmarks Kaninavlerforening

Copyright © All Rights Reserved