HOLBÆK KANINAVLERFORENING

En lokalforening under Danmarks Kaninavlerforening

Vis mig din stald - Thomas Hougaard Jensen

NB! Thomas ophørte med kaniner I 2015

Jeg hedder Thomas Hougaard Jensen og bor i Taastrup. Jeg er gift med Jeanette og sammen har vi to børn. Alexander på 13 år og Amalie på 8 år.

 

Jeg arbejder seriøst med hermelin i varianten sort. Det har jeg gjort siden 2009. Før den sorte variant har jeg haft dværgvædder, vildtgrå – hermelin, zobel blå og hermelin, hvid rødøjet. Jeg har været medlem af DK siden 2003.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mit kaninhus med tilhørende bure som jeg selv har bygget.

 

 

Jeg har altid haft mange forskellige slags dyr som barn, ung og voksen.

Fisk, skildpadder, Schæferhund (har lige nu en Shih Tzu), høns, kat, brevduer som jeg havde sammen med min morfar, fugle af forskellige arter og så naturligvis kaniner.

 

Da jeg kun har plads til et mindre opdræt er det vigtigt, at de dyr jeg har siddende er gode. Når udstillingssæsonen starter skal jeg ikke have mere end 13 – 14 kaniner tilbage. Der er vigtigt for mig, at efterleve reglen om kun at have en race i en variant. Ellers er det ikke muligt, for mig, at opnår gode resultater på diverse udstillinger. Og dem har jeg da efterhånden nogle stykker af.

 

Jeg starter avlen i marts/april måned. Jeg avler ikke med mere end 6 hunner. Hver hun får 2-3 kuld unger. Antallet af hanner der bruges pr. sæson kommer aldrig over 3. Der skal være helt styr på generne. Hver hun parres med to forskellige hanner. Aldrig den sammen han to gange i træk. Hvis hunnen og hannen ikke passer sammen, så står jeg pludselig med flere kuld unger der ikke kan bruges til noget. Hunnerne parres altid (eller så godt som altid) på 17. dagen efter første foling. Ungerne fravendes ved 5 ugers alderen. På dette tidspunkt har hunnen ikke ret meget mælk tilbage alligevel. Jeg forsøger at få de sidste kuld inden d. 1. juli. Syntes ikke rigtigt at dem der fødes efter 1. Juli bliver lige så gode som dem der fødes i april, maj og juni måned.

 

Avlsmetoden jeg benytter er primært linieavl. Dernæst halvsøskende parring og lidt ud avl, når der skal hentes noget jeg mangler i mine dyr.

 

Linieavl er godt til at fastholde de gode egenskaber, men de dårlige dukker så til gengæld også op. Dette måtte jeg sande i 2013, der kom den lange bløde pels pludselig frem. Jeg viste godt dette kunne ske. Det stammer fra de to norske hanner som jeg fik hjem fra Arild Netland.

 

Gode gener er ikke alt hvad der skal til for at lave en god kanin. Stald miljø og foder er også to meget vigtige ting.

 

Jeg foder med Garvo Alfamix Rabbit. Det er det bedste foder jeg endnu har prøvet. Efter at jeg er skiftet til Garvo har jeg bemærket følgende: ungerne får en god tilvækst uden fedme tendenser. En bedre pelskvalitet. Fældningen forløber hurtigere. Der gives også en hel del grønt. Primært cikorie, grønkål, fodermarvkål og gulerødder som jeg selv dyrker.

 

For mig er kaniner en fantastisk hobby. Den daglige omgang med dyrerne, Udstillingerne og kammeratskabet i DK og Holbæk Kaninavlerforening.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved